Informationsmøde om planlægning af nyt erhvervsområde: Odense Dry Port
Odense Havn ønsker at udvikle et nyt erhvervsområde til lager- og logistikvirksomheder samt mindre produktionsvirksomheder. Virksomhederne skal understøtte Odense Havns aktiviteter ved Lindø.
Området kaldes Odense Dry Port og omfatter Statens tidligere planteforsøgsstation ved Årslev og en række naboejendomme. Arealet er på cirka 110 ha og ligger hen over grænsen mellem Odense og Faaborg-Midtfyn kommuner.

Ideer og forslag til kommuneplantillæg og lokalplan
Området ligger i dag i landzone. For at projektet kan realiseres, skal der udarbejdes en lokalplan og et kommuneplantillæg, der udlægger området til byzone med en anvendelse til erhverv. Planforslagene skal desuden miljøvurderes.
I den forbindelse ønsker Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune at høre dine bemærkninger, idéer og forslag til den kommende planlægning. Du kan sende dine bemærkninger til os frem til den 9. oktober 2025 på www.odense.dk/høring.
Informationsmøde
Som en del af høringen inviterer de to kommuner naboer og øvrige interesserede til informationsmøde om projektet og planprocessen.
Tid og sted
Tirsdag den 23. september kl. 19.00-21.00 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.
Program for aftenen
- Velkomst v/rådmand Søren Windell, Odense Kommune og udvalgsformand Søren Kristensen, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Odense Dry Port v/Odense Havn
- Planproces v/Odense Kommune
- Spørgsmål fra salen
- Tak for i aften.
- Mulighed for kort snak med fagpersoner efter mødet.
Læs mere
Du kan finde yderligere information om baggrunden for den kommende planlægning i høringsmaterialet.
Med venlig hilsen
Byudvikling
By- og Kulturforvaltningen
Odense Kommune
og
Plan
By, Land og Kultur
Faaborg-Midtfyn Kommune
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 23. september 2025 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 23. september 2025 kl. 18:00
Sted
Odense Congress Center
Ørbækvej 350
5220 Odense
Arrangør
Odense Kommune, Lokalplan
Tlf. +45 3060 0738
byplankontoret@odense.dk
Samlet antal tilmeldte: 119
Samlet antal tilmeldte: 119
Indlæser