Odense Kommune - Erhvervskontakten

KICK-OFF


Dato og tid

Mandag d. 12. november 2018 kl. 12:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 12. november 2018 kl. 11:00

Sted

Odeon
Odeons Kvarter 1
5000 Odense C
Denmark

Arrangør

Odense Kommune - Erhvervskontakten
+45 20517085
rt@odense.dk




Viden . Netværk . Fælleskaber
Vær med til at sparke årets festival i gang og hæld brændstof på dit kommende år med mere fokus på forretning, mere netværk og større fællesskab.
Vi kickstarter festivalen på Odeon i hjertet af Odense. Her møder du bl.a. Tobias Hamann og Emilia Van Hauen – en vild og kreativ iværksætter og en erfaren og udfordrende sociolog med et friskt syn på den danske iværksætterkultur.

Der er drivkraft i netværk og fællesskaber og derfor skal du også møde de fynske klynger i Udvikling Fyn.

Du bliver en af de første til at opleve hvem, der løber med IværksætterOdense-prisen 2018.

Festivalen bliver bl.a. bakket op af Jyske Bank, Søby Revisorer, Kielberg Advokater og GF Forsikring, som på dagen, stiller deres ekspertise til rådighed.

Vi sørger selvfølgelig for, at du ikke tørster og sulter undervejs.
Det bliver kort og godt en eftermiddag fuld af inspiration, underholdning og netværk.

Lidt mere om:
IværksætterOdense-prisen. Det er tredje år prisen uddeles og det er i samarbejde med Erhverv+, Jysk Fynske Medier.
Tre nye iværksætter-spirer kåres og der uddeles kr. 25.000,-, 10.000 og 5000. 
Indstillingen foregår hen over efteråret og de fem bedste går videre til grand finale og pitcher for en jury bestående af otte personer, alle sponsorer til prisen.
Juryen består af flg. virksomheder: Agenda Advokater, Baker Tilly, DANA a-kasse, Nordfyns Bank, Logistik Centralen A/S, BDO, Hotpaper og Colourbox.
Pitchen kan efterfølgende ses i foyen på Odeon, så der er mulighed for at se de fem kandidater inden afsløring af vinderen og prisoverrækkelsen.

Tobias Hamann med foredraget "Kagemannen – uden opskrift!"
Uden opskrift tager livet form.
I dette underholdende foredrag sætter Tobias fokus på uddannelsesforventningerne og de faste rammer, vi lever med i dagens Danmark anno 2017, unge som voksne – og hvordan man bryder med dem.
I en tid, hvor alle stræber efter høje karakterer og gode jobs, taler Tobias varmt om det at være iværksætter og udleve drømme.
Du vil få gode råd til, hvordan du finder din platform i livet – og til hvordan du skifter fra platform til springform…
Få indsigt i Tobias’ alternative valg livsanskuelse, og lær at spise kage til.
Tobias elsker at være i dialog med publikum, så der bliver også mulighed for at stille spørgsmål.

Emilia Van Hauen med foredraget "Succestyranniet – og vejen ud."
Det moderne liv giver os masser af frihed til at vælge, hvilket liv vi vil leve. Men det har desværre også gjort os stressede, deprimerede og ensomme.
Det opløftende foredrag giver god inspiration til hvordan vi sammen kan sikre, at det er resultaterne, arbejdsglæden, livskvaliteten og fællesskabet vi dyrker. Og det gør vi ved at have fokus på især to ting: Vores bidrag og vores relationer.

Udvikling Fyn arbejder med erhvervsudvikling på syv udvalgte forretningsområder på Fyn og driver bl.a. tre startup hubs, hvor der er særlig hjælp at hente for iværksættere med stærke forretningsidéer indenfor robot og droner, fødevarer og det maritime område. Og erfaringerne fra især robot-hubben, der har været i gang længst, viser, at den målrettede hjælp virker. Virksomhederne får styrket deres eksistensgrundlag og bliver hurtigere markedsklar.
Hør Adm. Direktør i Udvikling Fyn Niels Erik Haug-Larsen fortælle om de tre fynske start-up hubs og få indblik i erfaringerne hos ophavsmanden bag flere succesfulde virksomheder Bjørn Jacobsen samt årets danske "Business Angel" Helge Munk.

Kom og spark Iværksætterfestivalen i gang.

Arrangør: Odense Iværksætterservice

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Odense Kommune - Erhvervskontakten
+45 20517085
rt@odense.dk