Indlæser
Onsdag d. 12. november 2025 kl. 16:00 til 17:45
Mandag d. 10. november 2025 kl. 23:55
Skibhusgården Natur- og Fritidscenter,
Skibhusvej 388,
5000 Odense C
Skibhusgården Natur- og Fritidscenter
Skibhusvej 388
5000 Odense C
Netværksmøde for borgere og organisationer for samarbejde om ny natur
Vi starter samarbejdet op med sammen at kigge på modeller for projektsamarbejde mellem kommune, borgernetværk og organisationer i forhold til den nye natur, der skal skabes i Odense Kommune over de næste mange år. For klima og biodiversitet.
Programmet står på sparring, information og udvikling, mens vi spiser kage og drikker kaffe. Vi deler hvad vi kender til af samarbejder, enten som man har hørt om eller selv har været med i. I kommer hjem med ny viden og inspiration til handling, og jeg, Kristine Kiilerich, udviklingskonsulent, kan lære jer bedre at kende, så jeg ved hvornår jeres engagement og indsatser kan inddrages i de nye naturprojekter.
Program:
Introduktion til hinanden
Info om kommunens nye naturprojekter
Modeller for samarbejde
Bemærk, at med nye naturprojekter, menes der store sammenhængende naturområder, det vil sige 4.400 hektar nuværende marker, der skal omdannes til skov, åben natur og vådområder for at skabe plads til flere arter, beskytte drikkevandet og for at optage kvælstof og CO2, der belaster vandmiljø og atmosfære. Her vil naturen dominere, men der vil også indtænkes adgang for mennesker, så borgere i Odense kan leve tættere med naturen.
Her er et par forskellige eksempler, hvor borgere og organisationer byder ind i arbejdet med natur:
Spuling af vandløb ved Stavis Å: Facebook
Stort naturprojekt, opstartet af borgere ved Haastrup: mere-natur.dk
Kender du til andre eksempler, så send dem endelig gerne til mig på kriki@odense.dk, med kort beskrivelse og et billede eller link til en hjemmeside, så kan de komme med i en præsentation.
Inviterede til mødet:
Botanisk Forening, Epidemiologisk Forening, Mellemfolkeligt Samvirke, Odense XR, FLOR, Skov2030, Havørred Fyn, Civica, FAB, Fremtidens Vollsmose, Bedsteforældrenes Klimaaktion, Højme Beboerforening, Agedrup Beboerforening, Agedrup menighedsråd, Odense Sportsfiskere, Grønne Nabofællesskaber, Lepidopterologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Højby Vandværk, Støtteforeningen Mindelunden og Seden Menighedsråd.
Er der nogen, du mener, er relevante at have med, skal du endelig invitere dem.
Venlig hilsen
Kristine Kiilerich
Udviklingskonsulent
ODENSE KOMMUNE
Klima- og Miljøforvaltningen
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Odense Kommune
Tlf: +45 21 74 59 62
kriki@odense.dk
Odense Kommune
Tlf: +45 21 74 59 62
kriki@odense.dk