I år sætter Arkitekturens Dag særligt fokus på hverdagsarkitekturens betydning for byens liv og udvikling. Odense står midt i en ambitiøs transformation af bymidten, hvor målet er, at 5000 flere mennesker skal bo centralt i byen inden 2030.
Det kræver arkitektur, der understøtter det gode hverdagsliv – og det er netop den type projekter, der hyldes og diskuteres i år.
Arrangementet finder sted mandag den 6. oktober kl. 16.00–18.00 i Festsalen på Odense Rådhus.
Foto: H.C. Andersens Hus - fotograf Markus Skytte, VisitOdense
Odense Kommune byder på en forfriskning efter prisuddelingen, hvor det vil være muligt at gå rundt og se udstillingen af de nominerede projekter.
Tilmelding
Arrangementet er gratis og åbent for alle, men der er et begrænset antal pladser. Derfor er tilmelding nødvendig. Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.