
Hvordan udnytter vi flere restprodukter, skaber nye bæredygtige produkter og socialøkonomiske virksomheder?
På denne event får du masser af ny viden og kan hente inspiration til din virksomhed, hvis du drømmer om, at den bliver bæredygtig i forhold til materialer eller medarbejdere.
Forestil dig, at resttekstiler der i dag bliver til fjernvarme, i stedet kan blive til bakker, hylder, yogamåtter eller ligefrem en stærk møbelplade.
Din grænseløse fantasi skal bruges til at finde mulige slutprodukter – vil du bruge den hårde plade eller måske det med candyfloss-bløde overflader?.
Odense Renovation afslører nemlig et helt nyt materiale, som du får mulighed for at lege med.
Program
Hvad enten du er designer, studerende, politiker, iværksætter, produktionsvirksomhed med interesse for socialøkonomi og nye genbrugsmaterialer eller noget helt syvende, så skal du være mere end velkommen til at deltage, bare du er åben og bidragende.
Odense Renovation sørger for frokosten og der bliver masser af plads til netværk undervejs.